Open Sky Astrology drives af astrolog Liza Bech. Jeg er uddannet fra The Blue Rose School of Astrology i Dublin, Irland, og har også taget kurser ved fra Caelestis, en astrologisk skole i Utrecht, Holland.
Før jeg åbnede min astrologiske praksis, arbejdede jeg i mere end 10 år som strategisk kommunikationsrådgiver i forskellige private og offentlige virksomheder, hvor jeg rådgav medarbejdere, direktører og CEOs om strategisk kommunikation, levende story-telling og udvikling af en engagerende og personlig kommunikation.
Jeg er uddannet Certificeret Kommunikationsrådgiver fra Teknologisk Institut og har en kandidatgrad in litteraturvidenskab fra Københavns Universitet med udlandsstudier ved Sorbonne i Paris og Columbia University i New York. Jeg er Certificeret Reiki Master fra Sonia Indigo Academy i Varkala, Indien.
Astrologien i Open Sky Astrology
Min egen rejse ind i astrologien begyndte, da jeg fik en astrologisk konsultation, der gav mig et helt nyt blik på mit liv og daværende situation, særlig i forhold til mine præferencer indenfor job. Det stod klart for mig, at den indsigt og viden, astrologien tilbyder, kan åbne for en helt ny forståelse og tilgang til ens livssituation og udvikling.
Jeg arbejder med astrologi i et spirituelt og udviklingsmæssigt perspektiv og forstår fødselshoroskopet som et billede på vores unikke karakter og energi. Når vi kender og forstår den, får vi også en helt ny bevidsthed om motivation, kompetencer og om måden, vi relaterer til andre på. Indsigt i horoskopet kan hjælpe med at træffe bevidste valg, øge selvforståelsen og bringe os mere i balance – i vores relationer og familieliv, vores job, kald og karriere.
Når jeg arbejder med astrologi, gør jeg udstrakt brug af min tidligere erfaring med at lytte, fortolke, interviewe og facilitere kommunikation. Vores samtale er nøglen til at forstå dit horoskop –det er gennem vores fælles fortolkning og indsigt, at vi finder frem til dets helt særlige symbolik og betydning.
Jeg føler, at den indsigt og viden, astrologien tilbyder, bør være tilgængelig for alle, der er nysgerrige på sig selv og deres ressourcer og evner. Det er hjertet i min astrologiske praksis at dele den astrologiske traditions særlige viden og indsigt med dig.
Jeg glæder mig til at møde dig, til at dele astrologien med dig og til vores samarbejde.
Foto: Mette Bersang